7. Flere valgmuligheder

Vi har i alle ad de tidligere eksempler udelukkende antaget, at du (og os selv inklusiv) kun har én investeringsmulighed, som enten kan være lønsom eller ej, og du ud fra denne betragtning skal træffer din beslutning. Men som tidligere nævnt, kan der være flere årsager til, at man investerer, så hvorfor skulle man ikke også have flere investeringsmuligheder? Det er sjældent, at din investering er så særlig, at der ikke findes flere leverandører, som hver kan give deres bedste tilbud til lige netop dig.

Vi er i vores eksmpel faktisk så heldige, at vi tidligere i dag blev kontaktet af en anden leverandør af produktionsudstyr til fremstilling af tasker - så nu står vi ikke bare i et dilemma, men hele to. Nu skal vi ikke kun finde ud af, om en sådan investering er lønsom, nej vi skal sågar også vælge mellem hele to - og hvordan kan vi vide, hvilken en som vi skal vælge og tjene kassen med? Det har vi selvfølgelig nogen gode ideer til - for (næsten) intet er umuligt i denne verden, heller ikke at løse vores relativt simple dilemmaer.

Vores gennemgang vil tage afsat i de foregående eksempler, da den kommende gennemgang nemlig vil bygge på store dele af de allerede gennemgåede investeringskalkule metoder. Nu har vi blot to investeringer, som vi efter bedste evne skal forsøge at regne på, og gerne på en sådan måde, at de to beregninger kan sammenlignes, ellers ville vi jo blot stå lige vidt.

De forudsætninger, som vi tidligere havde for investeringsmulighed A, er der ikke ændret på, men som det kan ses på billedet nedenfor er der tilføjet investeringsmulighed B. Denne har nogen andre forudsætninger i forhold til investeringssummen, som bliver noget højere, men til gengæld har denne et mindre materialeforbrug, som medføre en reduktion i de variable enhedsomkostninger på 200 kr. i forhold til mulighed A. Dog regner vi med, at afsætningsmulighederne vil være ens, uanset, om vi vælger A eller B.

Så er spørgsmålet nu, hvilken mulighed skal vi vælge? Der er flere måde at udregne dette. En nem metode er at beregne kapitalværdien af begge muligheder eller blot tage den interne rentefod af begge alternativer.  Man kan selvfølgelig også tage NV-formlen på dem begge og trække investeringssummen fra dette resultat, for igen at kunne sammenligne kapitalværdien – her kan du lidt selv vælge, hvad der er nemmest for dig, og hvilken metode, du kan bruge i forhold til dine forventninger. Vi kan naturligvis ikke bruge NV-formlen i nedenstående eksempel, fordi vi ikke har samme estimerede indtjening for hvert år, fordi afsætningen varierer fra år til år.  

Ud fra de ovenstående forudsætninger samt nedenstående estimerede afsætning er nedenstående betalingsstrømme opstillet. Dette er som sagt gjort på den måde, som tidligere er gennemgået.

 

Vi kan således se mulighed A vil give langt den største kapitalværdi, det er således den investering, som vi bør vælge :)

Vi kunne selvfølgelig også have taget den interne rentefod med IA, men nu valgte vi den anden metode.