3. The hardcore-level: Terminologi

Her er de begreber du SKAL kende før du bliver TOTAL hardcore:

• Investeringskalkule: Investeringskalkulen er en af de vigtigste begreber, hvis det ikke er det vigtigste begreb, du skal kende før du går i gang. Denne fortæller dig nemlig, om din investering bliver lønsom og dermed, om du skal foretage denne. Investeringsforslaget bliver beregnet ved hjælp af rentesregning. 
• Investeringssum: Før du kan udarbejde en investeringskalkule, skal du kende til din investeringssum. Du skal altså vide, hvor mange penge du vil investere i dit aktiv. De penge, som allerede er brugt på investeringen medregnes IKKE. Investeringssummen udregnes således som en forbrugsomkostning og ikke som en offeromkostning, idet man KUN medregner de fremtidige udgifter. 
• Investeringens forventede levetid og scrapværdi: Dette er også noget du skal kende til, før du kan udregne investeringskalkulen. Når du skal fastsætte investeringens levetid, aktivets levetid, er der to faktorer, som du skal være opmærksom på. Den første er naturligvis, at din investering på et tidspunkt vil være nedslidt, og du derfor ikke kan bruge det mere. Et andet element, du skal være opmærksom på, er teknologiens udvikling. Den ændrer sig konstant, og det kan være med til at forælde din investering, idet der bliver opfundet ny og bedre teknik. Investeringens scrapværdi lyder meget fancy, det står dog bare for investeringens salgsværdi ved dens slutning. 
• Investeringens forventede ind- og udbetalinger: Dette er det sidste punkt, som man skal kende til før man kan beregne den berømte investeringskalkule. Som punktet så fint hedder, skal man estimere de ind- og udbetalinger, som investeringen forventes at medfører. Det er utroligt svært, og der er stor usikkerhed forbundet med dette, da man ikke kan beregne sig frem til værdierne. Det gælder derfor om enten at have en god mavefornemmelse eller have gode statistikker. 
• Nutidsværdi: Nutidsværdien består af et års ind- og udbetalinger. Da inflationen stort set stiger fra år til år har man været så klog at indregne dette i nutidsværdien, så beløbet giver et nogenlunde retvisende billede. Nutidsværdien findes ved at tilbagediskontere beløbet til investeringstidspunktet ved hjælp af en given rente. For at gøre det hele kompliceret har de valgt at kalde denne rente for kalkulationsrenten. 
• Kalkulationsrenten: Det er som nævnt en rente der bliver brugt til at udregne nutidsværdien af investeringens ind- og udbetalinger. Det er en rente som du selv fastsætter og den illustrerer dit minimumskrav til forrentningen af det investerede beløb. Denne rente skal du selvfølgelig selv fastsætte, men når du gør dette, skal du tage højde for flere faktorer. Du skal tage højde for inflationen, hvor stor en risiko, der er ved din investering. Er investeringen risikofyldt, skal man naturligvis regne med en højere rente. Du skal naturligvis også se på markedsrenten, som giver en indikation for, hvad du kan få i rente ved andre investeringer.  
• Kapitalværdien: Dette er summen af den samlede nutidsværdi fra investeringsperioden. Den viser den ekstra indtjening som man får ud over forrentningen af den investerede kapital med kalkulationsrenten. Hvis værdien er positivt, vil det være lønsomt at foretage din investering. Hvis den er negativ -> start forfra og find en ny og sejere investering. 
• Kritisk værdi: Denne værdi angiver grænsen mellem lønsomt og ikke lønsomt for din investering. Man finder den ved at indgive forskellig forudsætninger, som giver en kapitalværdi på kr. 0. 
• Interne rente: Hvis din kapitalværdi er positiv, betyder det, at du får en større forrentning end kalkulationsrenten giver dig. JUBI !! Den viser dig således hvilken rente det investerede kapital afkaster.