1. Velkommen til en ny verden

Hej!
Er du sikker på du vil herind. Helt sikker?
For når du engang bliver opslugt at denne blog, ændrer dit liv sig radikalt.
Du bliver aldrig den samme igen. Det hele vil ændre dig!
Investeringsverdenen er stor og skræmmende, men når du engang træder ind, så kommer du aldrig ud af den igen. Fascinationen kommer til at æde dig op.
Velkommen til den første dag af dit nye liv (by the way we have cookies)
Hilsen underverdenen

2. Hvorfor?

Ved en investering forstås en pengebinding, hvor den tidsmæssige afstand mellem udbetalinger og indbetalinger er så lang, at man må tage hensyn til den rente, som er alternativ anvendelse af det investerede beløb kan give. 

Først og fremmest skal du og din virksomhed afgøre med jer selv, hvorfor i skal investere:

• For at udskifte
• For at ekspandere
• For at rationalisere
• Fordi du tvinges
• For at forbedre velfærden

Er din taske blevet slidt eller er dit produktionsudstyr blevet forældet (same, same), vil du nok gerne have en ny. Du vil altså udskifte noget nedslidt eller forældet, og dette kaldes en udskiftningsinvestering.

Føler du dig ensom med dine sko eller producerer dit produktionsudstyr ikke nok og eller ikke kan producere nye produkter, så vil du have noget nyt. Du vil altså forøge kapaciteten for at udvide en aktivitet eller udbyde et nyt produkt, og dette kaldes en ekspansionsinvestering.  

Føler du, at din iPod ikke spiller højt nok eller er dit produktionsudstyr ikke helt top dollar, så vil du nok gerne effektivisere det. Du vil altså effektivisere den nuværende kapacitet med formålet om at opnå lavere omkostninger, og dette kaldes en rationaliseringsinvestering.

Disse investeringstyper skal du kun gennemføre, hvis det er lønsomt.

Hvornår er det så det? Det skal vi nok fortælle, bare læs videre...

Kan du huske da du skulle sætter et filter i bilens udstødningsrør eller siger loven, at du skal skal give dine østarbejdere handsker på, når de plukker roser med torne, skal du gøre det - der ingen vej uden om. Du skal under alle omstændigheder gennemføre dem, og dette kalde det tvangsinvesteringer.

Er du stresset og bestiller en omgang massage og spabad med champagne eller vil du gerne før dit personale gladere og giver dem bedre mad, så gør du det, for så er du et godt menneske. Du vil altså gøre noget godt, og dette kaldes velfærdsinvesteringer.

Disse investeringstyper kan du ikke regne på lønsomheden. 

Det er vanskeligt at afgøre de økonomiske perspektiver i fremtiden.

3. The hardcore-level: Terminologi

Her er de begreber du SKAL kende før du bliver TOTAL hardcore:

• Investeringskalkule: Investeringskalkulen er en af de vigtigste begreber, hvis det ikke er det vigtigste begreb, du skal kende før du går i gang. Denne fortæller dig nemlig, om din investering bliver lønsom og dermed, om du skal foretage denne. Investeringsforslaget bliver beregnet ved hjælp af rentesregning. 
• Investeringssum: Før du kan udarbejde en investeringskalkule, skal du kende til din investeringssum. Du skal altså vide, hvor mange penge du vil investere i dit aktiv. De penge, som allerede er brugt på investeringen medregnes IKKE. Investeringssummen udregnes således som en forbrugsomkostning og ikke som en offeromkostning, idet man KUN medregner de fremtidige udgifter. 
• Investeringens forventede levetid og scrapværdi: Dette er også noget du skal kende til, før du kan udregne investeringskalkulen. Når du skal fastsætte investeringens levetid, aktivets levetid, er der to faktorer, som du skal være opmærksom på. Den første er naturligvis, at din investering på et tidspunkt vil være nedslidt, og du derfor ikke kan bruge det mere. Et andet element, du skal være opmærksom på, er teknologiens udvikling. Den ændrer sig konstant, og det kan være med til at forælde din investering, idet der bliver opfundet ny og bedre teknik. Investeringens scrapværdi lyder meget fancy, det står dog bare for investeringens salgsværdi ved dens slutning. 
• Investeringens forventede ind- og udbetalinger: Dette er det sidste punkt, som man skal kende til før man kan beregne den berømte investeringskalkule. Som punktet så fint hedder, skal man estimere de ind- og udbetalinger, som investeringen forventes at medfører. Det er utroligt svært, og der er stor usikkerhed forbundet med dette, da man ikke kan beregne sig frem til værdierne. Det gælder derfor om enten at have en god mavefornemmelse eller have gode statistikker. 
• Nutidsværdi: Nutidsværdien består af et års ind- og udbetalinger. Da inflationen stort set stiger fra år til år har man været så klog at indregne dette i nutidsværdien, så beløbet giver et nogenlunde retvisende billede. Nutidsværdien findes ved at tilbagediskontere beløbet til investeringstidspunktet ved hjælp af en given rente. For at gøre det hele kompliceret har de valgt at kalde denne rente for kalkulationsrenten. 
• Kalkulationsrenten: Det er som nævnt en rente der bliver brugt til at udregne nutidsværdien af investeringens ind- og udbetalinger. Det er en rente som du selv fastsætter og den illustrerer dit minimumskrav til forrentningen af det investerede beløb. Denne rente skal du selvfølgelig selv fastsætte, men når du gør dette, skal du tage højde for flere faktorer. Du skal tage højde for inflationen, hvor stor en risiko, der er ved din investering. Er investeringen risikofyldt, skal man naturligvis regne med en højere rente. Du skal naturligvis også se på markedsrenten, som giver en indikation for, hvad du kan få i rente ved andre investeringer.  
• Kapitalværdien: Dette er summen af den samlede nutidsværdi fra investeringsperioden. Den viser den ekstra indtjening som man får ud over forrentningen af den investerede kapital med kalkulationsrenten. Hvis værdien er positivt, vil det være lønsomt at foretage din investering. Hvis den er negativ -> start forfra og find en ny og sejere investering. 
• Kritisk værdi: Denne værdi angiver grænsen mellem lønsomt og ikke lønsomt for din investering. Man finder den ved at indgive forskellig forudsætninger, som giver en kapitalværdi på kr. 0. 
• Interne rente: Hvis din kapitalværdi er positiv, betyder det, at du får en større forrentning end kalkulationsrenten giver dig. JUBI !! Den viser dig således hvilken rente det investerede kapital afkaster.

4. Kapitalværdimetoden og den interne rentefodsmetode

Disse to hænger til dels meget sammen. Dette skyldes, at man opstiller samme forhold til at starte med. Man opstiller nemlig allerførst en nettobetalingsstrøm. Dette gøres ved at man for hele investeringens levetid opstiller de årlige udgifter og indtægter. Disse to metoder lægger således optil, at man sagtens kan have forskellige estimerede ydelser fra år til år. Vi har nu nedenfor opstillet en nettobetalingsstrøm for vores investering i forhold til de estimerede forudsætninger. 

Som det fremgår af ovenstående, har vi estimeret med en aftagende afsætning, dog har vi ikke medtaget nogen markedsføringsomkostninger. Havde vi det, ville vi have sat disse under udbetalinger, som samlet set havde reduceret vores nettobetalingsstrøm. Nettobetalingsstrømmen for det enkelte år, fremkommer som forskellen mellem ud- og indbetalinger for det enkelte år.

Nettobetalingsstrømmen siger ikke så meget i sig selv. Derfor har vi nu to mulige veje, som vi kan gå. Nemlig den interne rentefodsmetode eller kapitalværdimetoden. Begge er super nemme, så vi elsker selvfølgelig dem begge to. Vi vil nu gennemgå den første, nemlig internrentefodsmetode. Her skal vi igen have fat i vores yndlingsprogram – Excel :)

Her bruger vi formlen IA. Dette har vi gjort, og kigger du på billedet nedenfor, kan du se, hvordan du skal gøre det. 

Som du vil kunne se nedenfor har vi fastsat vores kalkulationsrente til 13 %. Vi tager højde for de forhold, som tidligere er beskrevet. Vi har blandt andet taget højde for, at den rente, som vi ville kunne opnå ved at sætte pengene ind i banken. Som situationen er i øjeblikket er forventningerne ikke særlig gode. Dog er vores investering i tasker, som vis afsætning vil være præget af moden på markedet, til tider være svær at forudse. Vi har dog store erfaringer og ekspertise indenfor modebranchen, så vi har alligevel ret stor tiltro til vores estimerede afsætning. Alle disse forhold har vi således efter bedste evne vurderet, og fastlagt en kalkulationsrente på 13 %.

Man bruger formlen ved at skrive =IA og i en parentes, angiver man der, hvor nettobetalingsstrømmen står. Herefter taster man blot ’enter’, og Excel giver dig så den interne rente. Det betyder, altså den rente, hvor kapitalværdien bliver 0, og den viser også den rente, som investeringen rent faktisk bliver forrentet med.

I vores tilfælde vil den interne rente være 36 %. Hvilket kan ses på billedet nedenfor.

Denne rente skal vi så holde op imod vores kalkulationsrente, som vi i dette tilfælde har sat til at være 13 %. Dette betyder altså, at vi i virkeligheden opnår en større forrentning for investeringen, end vores minimumskrav. Vi bør altså investere i et produktionsanlæg til maskiner.

Vi kunne have løst problemstilling på en anden måde, hvor vi havde opstillet to yderligere koloner, hvor vi i den første havde skrevet faktor og i den anden nutidsværdi. Ved denne værdi tilbageskriver vi således værdien af investeringens nettobetalingsstrøm til år 0. Når vi summerer dette, får vi kapitalværdien, og som du måske tidligere har læst, skal denne være positiv, for at investeringen er lønsom.

Denne metode, vil nu blive gennemgået for vores potentielle investering i produktionsudstyr til produktion af tasker. 

Faktoren beregnes ved lægge renten (som decimaltal) sammen med 1 og denne opløftes i året, med negativt fortegn. Dette ses på billedet ovenfor, hvorefter formlen trækkes for de resterende år.

Når man har beregnet alle faktorerne, ganges årets faktor med årets nettobetalingsstrøm, og vi får nutidsværdien. Nutidsværdierne summeres, og vi får da kapitalværdien.

  Som det ses på ovenstående billede er kapitalværdien udregnet, og som det fremgår er denne positiv. Vores investering er altså lønsom. YES – så er vi rigtig glade :)

5. NV-metoden

En nem metode til at finde ud af, om din investering er lønsom, er at anvende NV-formlen i Excel. Denne kræver dog, at du har en fast årlig indtjening, så den stiller nogen krav til dine forudsætninger. Da du ikke kender afkastet af din investering, altså din fremtidige investering, bliver du nødt til at estimere denne. Vil din investering dog give dig en fast årlig indtjening, er NV-metoden super nem, og vi vil nu fortælle dig, hvordan du skal bruge den.

I vores tilfælde har vi følgende forudsætninger: 

Vi har medtaget, at vi også har årlige markedsføringsomkostninger på den nye type taske, som vores nye maskine kan producere. Dette giver os således et forventet markedsføringsbidrag på 649.500 kr.

Når man anvender NV, skal man indtaste følgende:

• Rente, som enten skal opgives som eks. 13 % eller 0,13. Anvender man blot 13, vil man få et forkert resultat.

• nper, som er antal af år, hvor du forventer at have maskinen, altså maskinens levetid.

• Ydelse. Dette er den årlige indtjening, dog skal dette angives, som et negativt tal, man skal altså sætte – foran den angivne celle. 

• fv, dette svarer til produktionsudstyrets scrapværdi, altså hvor meget udstyret er værd i fremtiden.

• Det sidste felt er type. Denne skal man dog ikke pille ved, når man laver denne type beregninger.

Man kan herefter indtaste forudsætningerne i formlen, og Excel vil da give et resultat. Dog har dette resultat ikke taget højde for, hvad produktionsudstyret oprindeligt kostede, og denne værdi skal derfor trækkes fra det opnåede resultat fra NV.

Når dette er gjort, sidder man tilbage med kapitalværdien af investeringen. Er denne positiv, er investeringen lønsom.

Denne metode vil nu blive gennemgået for vores eksempel.

Som det kan ses på billedet ovenfor, har vi indsat forudsætningerne i formlen, som kan ses ude til højre i billedet.

Herefter trykkes enter, og der fremkommer en værdi. På billedet nedenfor ses denne fratrukket investeringssummen, og derved fås kapitalværdien.

I vores tilfælde, vil investeringen i nyt produktionsudstyr altså være lønsomt. Dette ses på kapitalværdien, som er positiv på 844.589,91 kr.

6. Den kritiske værdi - dam, dam, dam!

Nu sidder du måske og tænker ”ja, det er meget flot med alle disse kalkuler, men hvad nu hvis mine estimeringer ikke holder stik. Hvor meget har jeg så på spil?” og hvis du ikke tænker det, er det måske alligevel en god ide, at læse videre alligevel – det værste, der kunne ske var jo, at du rent faktisk lærte noget!

Vi har heldigvis et par tricks i ærmet til at beregne den kritiske værdi. Det er netop denne, som angiver, hvor lille eller stor en værdi max må være for at investeringens kapitalværdi bliver 0. For eksempel har du regnet med at kunne producere og afsætte 100.000 mælkekartoner årligt i de næste 5 år, men hvor meget må afsætningen i år 3 fx falde, for at investeringen i koen stadig er lønsom? Det kan vi hjælpe dig med at beregne nu. Excel, det dejlige program, har nemlig en super nem og skide smart funktion – målsøgning. Den kan oplyse dig, om den kritiske værdi. Vi vil nu gennemgå en række forskellige eksempler, som tager afsæt i vores eget dilemma, nemlig, skal vi investere i et nyt produktions udstyr, så vi kan starte produktionen af vores tasker.

Først kan vi beregne den kritiske værdi for afsætningen i et givent år. Vi er nemlig nervøse for, at vores tasker vil fejle totalt år 1, og vi vil derfor gerne vide, hvor omsætningen som minimum skal være for, at vores investering stadig er lønsom. Vi tager her udgangspunkt i vores tidligere opstillet nettobetalingsstrøm, som vi selvfølgelig har gemt fra før.

For at finde målsøgning, skal du ind under funktioner, som vi lige har været så søde at vise for dig nedenfor, hvis du altså er så heldig at have en Mac. Er du imidlertid ikke det, finder du målsøgning under fanebladet Data, hvor du så vælger Hvad hvis-analyse”, og du kan ellers frit følge forklaringen nedenfor.   

Når du opnår den, kommer der en lille boks frem, hvor du skal indsætte tre faktorer. Først skal du angive, hvilken celle, der skal ændres på. I dette tilfælde er det kapitalværdien, som skal blive 0, hvilket du skal angive i det næste felt. Den sidste faktor er så den, der skal ændres på, for at få kapitalværdien til at blive 0, i dette tilfælde er det afsætningen for år 1.

Dette har vi gjort nedenfor, hvor så du kan se det helt præcist.

Herefter trykker du ”ok”, og Excel laver resten af arbejdet for dig. Fik vi sagt, hvor meget vi holder af Excel? Nu har vi i hvert fald sagt det!

På billedet nedenfor kan du se, at vi bare skal have afsat 14 tasker for, at vores investering er lønsom i forhold til vores fastsatte kalkulationsrente på 13 %.  

Det kunne også være, at vores medarbejder ikke er de skarpeste knive i skuffen, så vi er lidt usikre på, at vi kan klare os med 60.000 kr. til uddannelsen af dem, når de skal oplæres i at producere vores nye tasker. Her kan vi igen bruge målsøgning, men det er måske liiidt overkill. En supersmart måde er bare at lægge kapitalværdien oveni de nuværende omkostninger på 60.000 kr.

Dette har vi gjort på billedet nedenfor: 

Når dette udregnes, vil du kunne se, at kapital værdien nu bliver 0. 

Vores omkostninger til uddannelse af medarbejderne må således max udgøre 768.346 kr. 

Det sidste eksempel, som vi vil gennemgå for dig bliver igen med målsøgning. Her vil vi ændre på prisen. Hvor lidt kan vi tage for vores tasker for, at investeringen stadig er lønsom. (Vi ved selvfølgelig godt, at de er 1 mio. værd, men alle skal jo have råd til lidt luksus).

Her gør vi præcis det samme, som vi gjorde i det første eksempel. Den eneste forskel er blot, hvilke faktor, der skal ændres på i den sidste boks, som du kan se nedenfor.

Vi har således angivet, at det er salgsprisen, der skal ændres på. Herefter trykker vi ok og BAM! Vi har igen svaret med det samme :)

Det fremgår således af ovenstående, at vi minimum skal have en salgspris på 2.550 kr. for at vores investering er lønsom ud fra de forudsætninger, som vi har opstillet.

7. Flere valgmuligheder

Vi har i alle ad de tidligere eksempler udelukkende antaget, at du (og os selv inklusiv) kun har én investeringsmulighed, som enten kan være lønsom eller ej, og du ud fra denne betragtning skal træffer din beslutning. Men som tidligere nævnt, kan der være flere årsager til, at man investerer, så hvorfor skulle man ikke også have flere investeringsmuligheder? Det er sjældent, at din investering er så særlig, at der ikke findes flere leverandører, som hver kan give deres bedste tilbud til lige netop dig.

Vi er i vores eksmpel faktisk så heldige, at vi tidligere i dag blev kontaktet af en anden leverandør af produktionsudstyr til fremstilling af tasker - så nu står vi ikke bare i et dilemma, men hele to. Nu skal vi ikke kun finde ud af, om en sådan investering er lønsom, nej vi skal sågar også vælge mellem hele to - og hvordan kan vi vide, hvilken en som vi skal vælge og tjene kassen med? Det har vi selvfølgelig nogen gode ideer til - for (næsten) intet er umuligt i denne verden, heller ikke at løse vores relativt simple dilemmaer.

Vores gennemgang vil tage afsat i de foregående eksempler, da den kommende gennemgang nemlig vil bygge på store dele af de allerede gennemgåede investeringskalkule metoder. Nu har vi blot to investeringer, som vi efter bedste evne skal forsøge at regne på, og gerne på en sådan måde, at de to beregninger kan sammenlignes, ellers ville vi jo blot stå lige vidt.

De forudsætninger, som vi tidligere havde for investeringsmulighed A, er der ikke ændret på, men som det kan ses på billedet nedenfor er der tilføjet investeringsmulighed B. Denne har nogen andre forudsætninger i forhold til investeringssummen, som bliver noget højere, men til gengæld har denne et mindre materialeforbrug, som medføre en reduktion i de variable enhedsomkostninger på 200 kr. i forhold til mulighed A. Dog regner vi med, at afsætningsmulighederne vil være ens, uanset, om vi vælger A eller B.

Så er spørgsmålet nu, hvilken mulighed skal vi vælge? Der er flere måde at udregne dette. En nem metode er at beregne kapitalværdien af begge muligheder eller blot tage den interne rentefod af begge alternativer.  Man kan selvfølgelig også tage NV-formlen på dem begge og trække investeringssummen fra dette resultat, for igen at kunne sammenligne kapitalværdien – her kan du lidt selv vælge, hvad der er nemmest for dig, og hvilken metode, du kan bruge i forhold til dine forventninger. Vi kan naturligvis ikke bruge NV-formlen i nedenstående eksempel, fordi vi ikke har samme estimerede indtjening for hvert år, fordi afsætningen varierer fra år til år.  

Ud fra de ovenstående forudsætninger samt nedenstående estimerede afsætning er nedenstående betalingsstrømme opstillet. Dette er som sagt gjort på den måde, som tidligere er gennemgået.

 

Vi kan således se mulighed A vil give langt den største kapitalværdi, det er således den investering, som vi bør vælge :)

Vi kunne selvfølgelig også have taget den interne rentefod med IA, men nu valgte vi den anden metode.